USA fra kyst til kyst - den ultimative tur

22 dages motorcykelrejse med dansk guide fra Orlando til Los Angeles

Drømmer du om den ultimative motorcykeltur, så er du kommet til rette sted. Dette er vores bud på det ultimative mc-eventyr på tværs af det sydlige USA fra Floridas østkyst til Californien i vest. Rejsen byder på alt hvad hjertet begærer – fra sprudlende storbyer til golde ørkenlandskaber, fra bikerbarer til fiskerestauranter, fra kridhvide sandstrande til naturoplevelser i verdensklasse. Sæt dig godt til rette på din Harley, bind bandana’en og drej på gashåndtaget og glæd dig til et hav af oplevelser i godt selskab med ligesindede og en kyndig guide, der kender ruten.

På den 22 dage lange rejse besøger vi bikerbarerne i Daytona Beach, temaparker i Orlando og spillesteder med svedig jazz og blues i New Orleans. Vi oplever ægte cowboystemning i Texas og har sat god tid af til at opleve den spektakulære kløft, Grand Canyon. Vi har ganske enkelt lagt ruten forbi nogle af USA´s mest ikoniske seværdigheder og milepæle for at fylde den ca. 6.000 kilometer lange motorcykelrejse med unikke oplevelser

Fra 45.990 kr.
pr. fører i dobbeltværelse inkl. leje af motorcykel, fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk guide

Få 500 kr. i rabat per bestilling, hvis du er FDM-medlem.

Rejseperiode:
April

Varighed:
22 dage/20 nætter

Længde:
ca. 6.000 km

Klimapåvirkning:
6.629 kg CO2 samlet for 2 personer på en MC
- mere om grønnere kør-selv-ferie

Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe:

Kontakt os
 

Mød vores guider her

Se vores inspirerende MC-brochure her

Tag med på denne rejse fordi:

  • Du oplever det ultimative biker eventyr på tværs af USA
  • Du besøger hele 9 stater, med Texas som den største
  • Du sejler med airboat gennem ufremkommelige sumpområder
  • Du kommer til New Orleans, hvor jazzen lyder på hvert gadehjørne
  • Du sætter kursen fra Atlanterhavet til Stillehavet
  • Du glæder dig til at stå med din Harley på kanten af Grand Canyon
  • Du får naturligvis erfarne guider og en dygtig følgevognschauffør
  • Du kører naturligvis på Harley Davidson

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark - ankomst til Orlando (Florida)

Mon ikke vi all har glædet os til denne dag i lang tid – vi rejser fra Danmark og flyveturen tager os til Orlando i solskinsstaten, Florida. Vi ankommer sidst på dagen og bliver samlet kørt til vores hotel, hvor resten af aftenen er fri til afslapning og måske lære hinanden lidt bedre at kende over en kop øl.

Daytona Beach

Efter en god nats søvn starter vi dagen tidligt med et kort informationsmøde, så alle er godt klædt på til turen.

Herefter skal vi på en heldagstur til Daytona Beach, hvor der hvert år i marts afholdes USA´s største bikerfest, Daytona Bike Week. Vi skal selvfølgelig en tur på stranden og lege strandløver- og løvinder og tage temperaturen på Atlanterhavet… Det er her- og nu ”Coast-to-coast” tager sin begyndelse. Inden vi når Daytona bliver der også mulighed for en hæsblæsende tur i de berømte Air-boats, hvor vi også skal spotte efter aligatorer.

Når vi nu er i Daytona Beach skal vi selvfølgelig også besøge verdens største Harley-Davidson forhandler, som ligger i et område sammen med andre gode mc-udstyrsforretninger. Her er der rig mulighed for at gøre en rigtig god handel.

Senere på dagen tager vi en tur forbi Main Street, som er kendt for sine mange biker-barer. Mon ikke vi får tid til en enkelt?

 

Oplevelser i Orlando og afhentning af Harleyer

I dag er der god mulighed for at opleve Orlando på egen hånd, slappe af ved poolen eller tage til de verdenskendte temaparker som fx Universal Studios og Island of Adventure. Præcis de to parker er på top-7 over verdens mest eftertragtede tema/forlystelsesparker. Her venter en dag med masser af sjove oplevelser og ikke mindst det ene adrenalin sus efter det andet.

Midt på eftermiddagen mødes vi på hotellet for at hente vores Harleyer. Efter udlevering cruiser vi stille og roligt tilbage til hotellet.

Om aftenen finder vi selv et sted at spise. Det kan fx en middag på verdens største Hard Rock Café eller på en af de mange sjove spisesteder, der ligger på The City Walk i Universal Studios.

Orlando - Gainesville (235 km)

Fra morgenstunden sætter vi kursen nordpå og det giver gåsehud når vi for alvor kommer "on the road" og MC-eventyret begynder. Vi kører gennem det frodige Florida og bliver fortrolig med cyklen. Sidst på dagen ankommer vi til den levende universitetsby, Gainesville.

Wakulla Springs og Panama City (590 km)

Vi forlader Gainesville tidligt om morgenen og kører nordpå gennem Florida. Der venter os en herlig lang dag på cyklerne inden vi når til Wakulla Springs – også kaldet ”ungdommens kilde”, som er en af verdens største- og dybeste ferskvandskilder. Hele området er et godt eksempel på hvor uspoleret og naturrigt, der kan være i Florida.

Vi fortsætter forbi Apalachicola National Forest og kører langs den Mexicanske Golf med kridhvide sandstrande. Dagens rute ender i Panama City, hvor vi har et centralt beliggende hotel. Byen er kendt for sine smukke, hvide sandstrande, turkisgrønne vand og et hav af lækre fiskerestauranter.

 

Panama City - New Orleans (Louisiana) (450 km)

I bedste stil fortsætter vi gennem staterne Alabama og Mississippi, før vi rammer til Louisiana, hvor vi skal bo i New Orleans. Bare navnene klinger godt og sætter forventningerne i vejret, og vi har da også en masse at glæde os til.

New Orleans er en livsglad by med farverige drinks, Mardi Grass, blues og den helt rigtige New Orleans jazz. Her er der livemusik, barer og lækre restauranter, så livsglæden kun kan smitte. New Orleans er også kendt for sydstatsmystik, voodoo, plantager og hjuldampere – så der er masser at glæde sig til

Om aftenen skal vi besøge den berømte Bourbon Street, hvor der venter os masser af barer og spillesteder på stribe, så mon ikke der er chance for en herlig aften i godt selskab?

Oplevelser i New Orleans

Vi har sat en hel dag af til at opleve den charmerende by New Orleans for her er masser at se. Gå fx en tur rundt i det franske kvarter, hvor de karakteristiske, gamle sydstatshuse i alverdens farver sørger for en hel særlig stemning. Her finder I også en skøn blanding af ”uhyggelige” voodoo-butikker, hjemsøgte bygninger og gøglere tilsat svedig blues og jazz fra de gamle spillesteder.

Vi kan også tage en tur mere i Bourbon Street og måske shoppe lidt eller finde en hyggelig bar. Et smut i bohemekvarteret Marigny, der er mindre kendt end det franske kvarter, og ikke så turistet er også en mulighed. Her står smukke, farverige huse og skønne toner af New Orleans jazz lyder i gaderne.

I kan også tage med på en sejltur med en klassisk hjuldamper på Mississippi River. Vi hjælper selvfølgelig med at bestille pladser til jer, som er friske på sejlturen. En tur rundt i New Orleans med en af de gamle, charmerende sporvogne – ja mulighederne er mange.

New Orleans - Avery Island - Lake Charles

Vi kører tidligt ud af New Orleans, så vi undgår myldretrafikken ud af byen, og kører langs sumpene i området. Hold godt øje – måske er du heldig at spotte en alligator. Vi har mulighed for en tur med airboat, der går gennem sumpområdet med fuldt drøn og skarpe sving – det er hamrende sjovt. Her er der rigtige gode chancer for at se nogle af de mange alligatorer der er i området.

Vi fortsætter til Avery Island, der er hjemsted for verdens eneste Tabasco fabrik, som selvfølgelig producerer den let genkendelige Tabasco Sauce. Fabrikken har været et familieforetagende i mere end 180 med en fantastisk historie. Selve ”øen” er én af fem øer, der rejser sig op over det sydlige Louisianas flade landskab.

Vi slutter dagen ved Lake Charles, hvor vi overnatter.

Ankomst til Texas (271 km)

Vi kører videre til Port Bolivar og ombord på en lille færge, der sejler os over det smalle stræde til halvøen Galveston. Det er en kort sejltur, men stræk benene og hav øjnene åbne for måske er vi heldige at se delfiner under sejlturen.

Efter sejlturen er der kun en kort køretur til vores hotel, som ligger i den lille by, Manvel.

San Antonio (398 km)

Efter tidlig morgenmaden er det op på kværnen og så fortsætter vi tværs over Texas til San Antonio, hvor vi også skal overnatte. Der bliver selvfølgelig tid til at strække benene undervejs, få lidt at drikke og tage nogle billeder, når der dukker noget interessant op.

San Antonio er en multikulturel storby, hvor den mexicanske indflydelse virkelig skinner igennem. Det er tydeligt at se på det farverige Square Market og ikke mindst i udbuddet af mad.
Vi har mulighed for at se The Alamo – en katolsk missionstation, som i 1836 blev belejret af 5.000 mexicanere. Her udspillede sig et opgør i kampen om landet, og de ca. 180 texanere der forsvarede missionsstationen, blev dræbt af de overlegne mexicanske styrker. Den gamle bygning står endnu.

Om aftenen kan vi mødes til fælles hygge, en dejlig middag og måske en iskold Budweiser eller to på The River Walk – en super hyggelig promenade der snor sig langs San Antonio River med masser af spisesteder og mulighed for bådture.

Judge Roy Bean’s saloon og Pecos River (575 km)

Alle er forhåbentlig friske efter vores hyggelige aften sammen, for vi starter igen tidligt og fortsætter gennem Texas. Vi skal blandt andet besøge Judge Roy Beans berømte og berygtede saloon. Den excentriske ejer var kendt for at holde korte retssager i sin saloon og hænge lovovertrædere om lørdagen. Derfor blev han efter sin død kendt som ”hanging judge” pga. de domme han skulle have uddelt.

Vi krydser også floden Pecos, hvor vi har fundet et helt unikt udsigtspunkt, som kan tage pusten fra de fleste, så sørg for at kameraet er opladet.

Vi slutter dagen af i Alpine, hvor vi overnatter.

Texas og El Paso (337 km)

I kan glæde jer til endnu en spændende køredag gennem Texas. Vi kører bl.a. langs grænsehegnet til Mexico, så der er stor sandsynlighed for at vi vil møde betjente fra USA´s grænsekontrol. De gør et kæmpe arbejde for at holde narkotika, der ofte bliver smuglet ind over grænsen fra Mexico, ude af landet. (Vi skal huske at have vores pas ved hånden og ikke i bagagen i dag).

Dagen slutter i grænsebyen El Paso, hvor I kan se frem til at besøge en af USA´s allerstørste Harley-Davidson butikker. El Paso er kendt som ”passet” til Mexico, og det er det tætteste på man kan komme til grænselandet.

Er der stemning for det, vil vi forsøge at lave fællesspisning på Texas Roadhouse, hvor vi har mulighed for at spise en vaskeægte Steak House med en helt fantastisk stemning, store bøffer og kolde øl.

Tombstone (New Mexico-Arizona) (456 km)

I dag fortsætter vi gennem New Mexico og ind i Arizona. Det er en af turens længste køredage, men der venter os en rigtig cowboy by, når vi ankommer til Tombstone.  Det er nemlig byen hvor Doc Holliday og Wyatt Earp havde deres berømte revolverduel mod Clanton-brødrene i 1894. Her er autentisk cowboystemning med overdækkede træfortove og Saloons som i gamle dage – ja det er næsten som at træde ind i en cowboyfilm.

Et besøg på Longhorn Saloon eller Big Nose Kate´s Saloon er et must, ligesom en tur på den lokale kirkegård, der er en helt unik oplevelse.

Vi overnatter i Tombstone.

Gennem smukke landskaber i Arizona (348 km)

Vi svinger benet over motorcyklen, sætter os godt til rette og fortsætter videre gennem Arizonas fantastiske landskaber. Her vil I opleve at Arizona vitterlig er den perfekte stat for motorcykelentusiaster for det ene flotte sceneri afløser det andet. Landskabet varierer alt fra gold ørken, til klipper og grønne bjerge. Mon ikke vi får taget alt for mange billeder på vejen?

Vi ender dagen i nærheden af Phoenix.

Tonto National Forest - Sedona - Williams/Route 66 (349 km)

Vi kører nordpå fra Phoenix og oplever endnu en spektakulær dag gennem Arizona, hvor naturen taler sit eget sprog.

Vi når til Tonto National Forest, som vi kører igennem. Her møder vi de velkendte, store kaktusser der står med ”armene” i vejret, som om de blev holdt op af en truende cowboy. Vi stopper ved Amerikas ældste kirke, som har en interessant kaktushave. Udenfor kan vi købe lokale retter af de indfødte – hvis du ikke allerede har varmen, er der god chance for at du få den, med alle de forskellige krydrede retter - det er stærke sager.

Vi kører videre mod Williams, som er en rigtig hyggelig by på Route 66. Byen emmer af 60’er stemning, og her findes masser af barer med livemusik, gode spisesteder og butikker hvor I kan købe Route 66 souvenirs. Mon ikke der er nogle, der får sig en festlig aften?

Vi bor 2 nætter i Williams.

Grand Canyon (320 km)

Så er det dagen der byder på en af turens absolutte højdepunkter – Grand Canyon. Dette enorme, naturskabte vidunder er 446 km lang, 25 km bred og op til 1,6 km dyb. Arizonas berømte kløft er skabt af Colorado-flodens strøm, der for millioner af år siden, langsomt men sikkert skar sig ned i undergrunden. Selve floden lå oprindeligt i samme niveau som kløftens plateauer – det vidner vist overbevisende om naturen kræfter.

På køreturen afløser det ene fantastiske fotomotiv det andet, og der vil være rigelig med tid i Grand Canyon til at tage flotte billeder. Hvad med et billede af dig, som holder helt ude ved afgrunden med din trofaste motorcykel og med hele natursceneriet i baggrunden?

I løbet af dagen er der også mulighed for at besøge en IMAX-biograf, som viser en vanvittig flot film om Grand Canyon. Vi kan også anbefale en tur i helikopter over kløften, der giver et imponerende billede af kløftens massive størrelse og så er der endnu en fed fortælling fra turen.

Sidst på dagen kører vi tilbage til vores hotel i Williams – mættet af dagens mange oplevelser.

Route 66 og Las Vegas (Nevada) (450 km)

Så skal vores motorcykler have fornøjelsen af at køre os på den absolut bedste og mest spændende strækning af Route 66. Vi holder pauser ved de legendariske Route 66 steder på ”The Mother Road” og kører bl.a. til den gamle guldgraverby, Oatman, som ligger og gemmer sig i et lille bjergpas. Her holder vi pause og spiser frokost. I byen går en stor bestand af vilde æsler frit omkring. Byen er helt speciel, og den skal vi selvfølgelig opleve.

Vi slutter dagen i selveste Las Vegas.

 

Oplevelser i Las Vegas

Glæd jer – vi skal nemlig opleve fantastiske, forrygende og skøre Las Vegas. Der er mulighed for at tage ud til et af de enorme outletcentre i nærheden af Las Vegas. Her kan du shoppe mærkevarer til vildt gode priser og tage en pause på en af de mange hyggelige spisesteder. Det kan også være at poolen på hotellet frister endnu mere, eller tage en tur ned ad The Strip og gå på opdagelse i byen – der er rigeligt at se på.

Las Vegas er kendt som byen der aldrig sover, og derfor er det oplagt at bruge aftenen på at tage ud og opleve den fascinerende by helt tæt på – her finder vi en helt særlig verden af underholdning, blinkende neonlys i alle farver, alverdens gastronomi og masser af kasinoer. Hold øje med tiden for nat bliver hurtigt til dag…

Los Angeles (Californien) (464 km)

Vi forlader spillebyen og sætter kursen mod Los Angeles i Californien. Vi stopper for frokost og kører derefter direkte til motorcykeludlejeren. Vi skal desværre aflevere vores trofaste følgesvend – og tro os, efter næsten 3 uger og ca. 6.000 kilometer bliver det svært, for man kommer uundgåeligt til at holde af sin motorcykel. Efter afleveringen bliver vi kørt til vores hotel, hvor vi skal bo de næste par nætter.

Resten af aftenen er fri til egne oplevelser – måske er der nye venskaber, der skal ud og have sig en god middag og et par Budweiser.

Oplevelser i Los Angeles

Vi har arrangeret transport og kører til blandt andet til Beverly Hills og Venice Beach, hvor der altid er liv og glade dage langs stranden – måske I har lyst til en kold dukkert for at afslutte ”Kyst-til-kyst” med maner. Her er også mange lokale butikker, hvor I kan gøre forskellige indkøb. Vi går herfra til Santa Monica Pier, som er et spændende bekendtskab med mange sjove boder, ligesom det er stedet, hvor legendariske Route 66 officielt ender.

Frokosten kan fx indtages på Bubba Gump Shrimp Co., som har sit navn fra filmen Forrest Gump med Tom Hanks i hovedrollen.

Vi slutter dagen med en tur på Hollywood Boulevard, hvor vi går en tur på Walk of Fame og ser de flotte stjerner i fortovet. Der er mere end 2.700 stjerner – I er velkommen til at tælle efter.
Så er det ellers bare med at nyde den sidste aften i USA i hyggeligt selskab med resten af holdet. Der er sikkert mange røverhistorier der skal fortælles og ikke mindst om alle de oplevelser, der har være på turen.

Afrejse fra Los Angeles

Vi pakker bagagen og håber bare på der er plads til alt efter alle indkøbene i outletcenteret i Los Angeles. Så begynder hjemrejsen mod Danmark med masser af oplevelser og gode minder i kufferten.

Ankomst til Danmark

Efter en tur over Atlanten, lander vi igen på dansk jord og siger; Tak for denne gang og på forhåbentligt gensyn.

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Orlando med flyskifte
  • Fly Los Angeles - Danmark med flyskifte
  • Altid danske guider
  • Al transport ifølge program
  • MC kørsel gennem 9 stater
  • 20 overnatninger på gode hoteller
  • Swimmingpool på de fleste hoteller
  • Morgenmad på de fleste hoteller
  • Følge/service vogn til bagagen og kolde drikkevarer
  • Leje af motorcykel (Harley Davidson Heritage Softail)
  • Frit kilometerforbrug på motorcyklen
  • Forsikring på motorcykel
  • Lån af styrthjelm
  • Udflugt i Orlando
  • Udflugt i San Antonio
  • Udflugt i Las Vegas
  • Udflugt i Los Angeles
  • Dansk rejsemanual
  • Skatter og afgifter
     

Prisen inkluderer ikke

  • Tillæg for enkeltværelse fra 10.500 kr.
  • Benzin og vejafgifter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. person 295 kr.
  • Entréer og udflugter som ikke er nævnt under inkl. i turens pris.
  • Forplejning udover den morgenmad som er inkl. på hoteller
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

 

Om rejsen

Antal deltagere
Rejsen gennemføres ved minimum 14  motorcykler.

Om ruten
Turen er ca. 6.000 km lang, og giver et stort indblik i USA. Turen byder på både storby, hav, ørken, bjerge, prærie og endeløse veje.

 

 

 

Tilkøb

Ønsker du en større MC-model kan vi anbefale:

  • Harley Davidson Street Touring class fra 1.000 kr. ekstra pr. fører
     
  • Harley Davidson - Touring Class fra 2.000 kr. ekstra pr. fører.
    OBS: Electra Glide er ikke tilgængelig på denne tur.

 

Se alle MC-modeller

 

Ekstra oplevelser

Det er muligt at tilkøbe ekstra spændende oplevelser lokalt. Bl.a. billetter til Universal Studios i Orlando, sejltur på Mississippi, tur med airboat eller et show i Las Vegas.

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

- (Udsolgt)
43.990 kr.
-
45.990 kr.

2024: Pris for passager er 31.990 kr.
2025: Pris for passager er 33.990 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per bestilling på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.